Daarlig loebedag..

“Klar, parat, start!” taenker jeg for mig selv, mens jeg tager afsaet fra det overdimensionerede fortorv, der slanger sig hele vejen rundt om Kanthmandu’s hovedsaede, nemlig The Royal Palace. “Jeg skal bare lige rundt om det naeste hjoerne”, gentager jeg gang paa gang for mig selv, men det sidste hjoerne kommer aldrig paa denne uudholdelige loebetur! De andre er langt foran mig. I spidsen ligger Amanda, pigen der lever for basket hjemme i Danmark, og med sine lange staenger og lyse lokker faar de nepalesiske herrer til at kigge en ekstra gang. Hun kan bare det pjat! Bag hende er vi ca. 5 piger, der stoendende og inaverende proever at folge trop. Den sidste pige er naturligvis mig. Jeg er nemlig den heldige vinder af et par dvaergeben og en solid numse, der bare ikke vil med, selvom jeg kalder paa den op til flere gange. “Det kan bare ikke vaere rigtigt!”, presser det alligevel paa i mit hovede, men i stedet for at fyrre op for min indre loebemotor, vaelger jeg som altid at faa lidt ondt af mig selv. Isaer naar de andre nepalesere kommer loebende forbi paa deres mandagsrute, ja saa vaelger jeg at se lidt ekstra saarbar ud, i tilfaelde af at de rigtig nok tror at jeg er det langsommeste blegansigt i min loebegruppe. Men det er okay. Jeg finder en ny syndebuk, for min daarlige kondi: luftforureningen! De nepalesere jeg loeber forbi er alle udrustede med en form for iltmaske der holder bilos og stoev ude, saa de kan klare turen, og saa er det da klart at jeg hakker noget i det her 10 minutters loeb efter de andre toeser. Resten af turen gaar med at fortaelle mig selv at jeg virkelig har gjort det godt, og at det sikkert bare er (endnu) en daarlig loebedag. De andre er nu i maal og venter kun paa at hende “den langsomme”, altsaa mig, faar roeven med sig, men det goer hun aldrig. I stedet faar jeg stukket dem en fed loegn om at jeg har det lidt daarligt, evt. lidt begyndende diarre, og nok bliver noedt til at gaa hjem. De hopper paa den og vi foelges hjem til platformen. Paa vejen genvinder jeg de andres respekt ved at indskyde; “Skal vi saa tage en tur til igen i morgen?”