Gaaende paa grusvejen, der danner landsbyens hovedgade falder man ud blandt geder, okser og mennesker i ofte beskidte og forfaldne klaeder. De maaber efter en som var man en celebrity. Lugten er en intens blanding af dyr, baal og laekker mad - noget helt andet i forhold til Kathmandus konstante dunst af raaddent affald. Her i det fattige Kapilvastu er man hvor det gor ondt. Bolger af urimelighed strommer ind over en naar folket kommer een smilende i mode med en materiel baggrund af ingenting. Uvirkeligt er et beskrivende ord naar det kommer til oplevelsen.
Smil til verden og den vil smile til dig! Dette altsigende karmabegreb er helt sikkert noget som sidder dybt i det fattige Kapilvastu-folk, ikke bare da de viste os haab i form af nye baeredygtige skoler og den totale imodekomst og aabenhed, som vi danskere kunne laere meget af! - men det er ogsaa en general holdning - en betingelse for livet.
Selvom denne skole, dette initiativ, den nepalesiske totale frivillighed er som en draabe dugfrisk vand i den nepalesiske torke, forfrisker den mit torre sind i det varme - varme - middelalderlige og meget fattige Kapilvastu i det sydlige Nepal.
Uvirkeligt - Det er svaert at se den barske virkelighed i ansigtet naar den stirrer direkte paa dig og siger: "Du er ikke en del af det!"
Anne
No comments:
Post a Comment