Bryan Adams og Himmalaya

Saa blev det tirsdag efter en oplevelsesrig forlaenget weekend. Efter at stoerstedelen var taget afsted paa en tre dages trekkingtur tog fire af os der blev tilbage loerdag aften til Bryan Adams koncert paa Kathmandu stadion. Det var en anderledes og samtidig rigtig fed aften sammen med 15.000 skrigende nepalesere. Da hr. Adams er den foerste store sanger, som har besoegt Kathmandu var sikkerheden i top. Der var top gejlede security folk alle vegne, selv i skydetaarnet stod bevaebnede nepalesere parat, hvis noget skulle gaa galt.
Da vi, efter en laengere soegen, endelig fandt frem til den rigtige indgangskoe kom en venlig mand og foerte os ind foran alle de andre taalmodige gaester og direkte hen til indgangstjekket. Vi undrer os stadig over, hvorfor vi skulle have denne saerbehandling, men foelte os samtidig lidt VIP med vores lyse hudfarve.
Koncerten var fed og stemningen i top og efter de mest populaere sange eksploderede begejstrede tilskuerne ud i et kor med tilraabene "once more, once more". Vi sad paa en af de bagerste tribuner og kunne der samtidig nyde synet af de lysende mobiltelefoner, der blev holdt i vejret ved sangenene "Heaven" og "Everything I Do". Det var en uforglemmelig aften i selvskab med venlige og for nogen maaske lidt for nysgerrige nepalesere.
Soendag morgen drog vi fem tilbageblevne til Nagarkot for ogsaa at faa lov at nyde synet af himmalaya bjergene. Astrid og jeg havde planlagt at gaa fra byen Bakthapur til Nagarkot, men ombestemte os dog hurtigt, da vi ankom til byen og fik at vide at vi skulle gaa 20 km. og ikke anede i hvilken retning. Vi fik derfor lokket vores taxacharfoer til at koere os helt til Nagarkot, hvor vi derfra gik fire km. op til bjergets hoejeste punkt. Og hold da op en udsigt der moedte os. Vi havde tidligere faaet at vide at vejret ikke var til det, men da vi naaede toppen havde vi himmalaya bjergende lige foran os. Det var ubeskriveligt smukt.
Natten tilbragte vi naesten alle paa hotel View Point, som ligger, som navnet ogsaa antyder, med en fantastisk udsigt til bjergene. Troels og Sebastian havde tjekket ind paa et hotel naer os, da de ikke vidste hvor vi befandt os.
Om morgenen stod tre af os op for at nyde solopgangen, der dog ikke var saa fantastisk som vi havde haabet paa. Smukt var det, men himmalaya bjergene var vaek i disen, saa dem saa vi ikke mere til paa denne tur.
Da vi kom hjem var alle forstaaeligt meget udmattede og resten af mandagen blev derfor brugt til hygge og afslapning.
Dagen idag vil nogen af os nok mest huske for den lidt surealistiske taxatur fra bydelen Thamel og hjem til platformen. Da Louise spurgte chaufoeren om vi kunne hoere lidt radio foreslog han, at vi kunne se en film i stedet, da radioen ikke virkede. Vi undrede os lidt, da straekningen ikke tager mere en ti min., men takkede dog ja til tilbudet, hvorefter chaufoeren giver Louise mobilen og en pornofilm begynder at rulle over skaermen. Med citaterne "Very nice, very nice", og "this is big, but mine is double" tror jeg at jeg vil slutte bloggen af.

Mette Rykaer