"Det kolde gys"

I Danmark tanker man sjaellendt over hvordan hele dagen starter: man staar op gaar ud paa badevaerelset, taender lyset, gaar i bad, boersteer sine tander og saa starter dagen. Her paa platformen i Nepal ser det hele lidt anderledes ud:

Jeg vaagner en halv time, inden morgenmaden bliver serveret af vores soede mad-mor – det gaelder om at traekke tiden saa lang tid som muligt! Fra badevaerelset lige ved siden af vores vaerelse, kan jeg hoerer at toilettet igen har valgt at straekke, og derfor ikke vil traekke ud. Alternativet er derfor at fyld en stor spand med vand, og haelde det i toilettet i stedet.

Dagens foerste udfordring bliver at tage sig sammen til at rulle ud af min sovepose, for her er ingen varme, saa om morgen og aften er her meget koldt. Naar man endelig har faaet taget sig sammen til at staa op, og finde alle de ting man skal bruge frem, kan man gaa ud imod badevaerelset. Med et tryk paa kontakten paa badeverelset, finder man oftes ud af, at denne morgen ikke er en undtagelse, og der derfor ikke er noget stroem eller lys. Saa tilbage trisser man imod vaerelset, med favnen fuld af ting, for at finde sin pandelampe og starinlys. Tilbage paa badevaerelset faar man hurtigt taendt dvs. slags lys, og tiden er nu kommet til morgenens koldeste oplevelse: badet!

Fordi der ikke er noget stroem, er der ofte heller ingen varmt van, eller dvs. der er varmt vand i faa af bruserne, men hvis man ligesom mig helst vil slippe for at staa i koe til det varme vand, maa man tye til ”det kolde gys” - saa badet tager sjaellendt mere end to minutter. Og ender ofte med at vaere et kompromis mellem at blive ren og rent faktisk blive ramt af vandet.

Efter at have boerstet sine taender, er man nu klar til en ny dag i et land, der, for os som har vaeret her i snart 2 uger, paa mange maader minder om Danmark, men hvor de smaa ting goer en kaempe forskel!