Thursday, January 27, 2011

Sol over slummen

Nervoesiteten er tydelig. Vi kigger rundt i den lille gaard hvorfra der er udsigt til flodkanten og alt affaldet. Ellers er her faktisk ikke saa slemt. Her er boern der leger, kvinder der haenger vasketoej op, hunde der daser i solen. Vi er paa besoeg i et slumkvarter i kathmandu. Vi faar at vide at der nok lige gaar en timestid inden vores vaertsfamilier er her. Planen er nemlig at vi skal overnatte her. I slummen. Hvor husene er lavet af pinde og plastic. Hvor der loeber rotter og vilde hunde. Hvor midlerne er faa og menneskene mange. Det er meget forstaaeligt at vi er nervoese. Vi bevaeger os ud i nabolaget, vi skal have den naeste time til at gaa. Men foer vi ved af det bliver vores frygt gjort til skamme. Vi bliver inviteret inden for i et af de fattigere huse i ud kanten af slummen. Et par teenagepiger, som vi er faldet i snak med, insistere paa at vi skal ind og have te. Vi kan ikke goere andet end at takke ja, og de mine soeskene griner og hiver os med ind. I det lille vaerelse, hvor der normalt sover fem piger, bliver vi budt paa maelke te og soede sager. Deres venlighed overskygger hurtigt fattigdommen. Vi er dog noed til at gaa igen, ellers kommer vi for sent til at moede vores slumfamilier. Allerede nu er fores nervoesitet skrumpet, og efter at have moedt vores familie er den (naesten) helt vaek. Jeg kommer til at bo ved en af de mere velhavende familier, hvor der baade er murstensvaege, toilet, tv, computer og fire rum, selvom familien kun bestaar af tre, far mor og en soen paa tretten. Den anden volentoer, som jeg deler familie med, og jeg foeler os hurtigt hjemme i det hyggelige hus hvor vi faar serveret cola og frugt. Om aftenen er der musik og dans. Noget der kan vaere en udfordring for generte danskere. Men det ender alligevel med en stor faelles dans, alle danskere med et barn i hver haand og et dusin andre om foedderne. Ingen taenker paa at vi befinder os i et slumomraade. Vi gaar i seng totalt udmattet efter dagens strabasser. Klokken er kun 21.30 men der gaar ikke mange minutter foer vi sover. Da vi vaagner er solen allerede ved at varme de boelgede bliktage.

No comments:

Post a Comment