Den store danskerdag

“Er det frikadeller?” Spaendingen stiger paa vej op til kantinen, efterhaanden som lugten spreder sig. Toer man haabe ? Vi har forlaengst laert, at der ikke er noget der hedder koed og da sket ikke svin i nepal. Derfor er begejstringen heller ikke til at tage fejl af, da den foerste tallerken er i syne – den staar paa dansk koekken idag! Coco, vores dejlige kok, har baade disket op med frikadeller, kartofler og stuvet hvidkaal. Isaer de to gange Rasmus vil komme til at leve langt paa denne oplevelse ;)
Men det stopper ikke her. Vores uofficielle temadag fortsaetter til hen paa aftenen, hvor vi gaar videre til danske desserter. Som en overraskelse til global change aktivisterne er der travlt i vores eget koekken. Banankage og frugtsalat har aldrig vaeret en stoerre succes! At se en masse asiatere med munden fuld og senere give sig hen i god gammeldags folkedans, kan sagtens faa et smil frem paa laeben.
Kontrasten til al denne glaede findes ude i Kathmandus gader – her lever tusindvis af portere under urimelige forhold. Deres rettigheder som arbejdere underkendes af staten og de maa derfor gaa til hoejstbydende. Vi er afsted for at se et projekt, som netop arbejder imod dette. Et led i dette besoeg foregaar i en porters hjem. Der skal ikke tages fejl af, naar man siger, at en dansker ogsaa er stor i bogstavelig forstand. Husene er usle, der lavt til loftet, alle familiemedlemmer i et rum – klaustrofobi og mus er svaere at undga i saadanne omgivelser.
Maerkelig hvordan en enkelt dag kan indeholder saa store kontraster.

/ Julie