Porter's Project

Kasser med ukendt indhold, hoe, vanddunke og saagar sofaer. You name it - vi har set Kathmandus portere gaa gennem byens gader med det paa skuldrene. Selvom de er alle vejne, bliver jeg alligevel forbloeffet jeg faar oeje paa en porter - ikke mindst fordi han har over det dobbelte af hans kropsvaegt paa sine skuldre, men ogsaa forundringen over at der er nogen der bliver noedt til at have dette job. Og derfor var det ogsaa rart da vi eftermiddags besoegte Actionaid Nepals 'Porters Project', som kaemper for porterne og deres familiers rettigheder og levevilkaar. Selvom formanden for projektet kunne fortaelle om fremgang for de fattige portere, kunne man alligevel ikke lade vaere med at fokusere paa nogle af de forfaerdelige skaebner. For eksempel saa vi billeder af porterboern, fik fortalt om hvordan de nedslider deres kropppe og at porterne slet ikke har stemmeret, fordi de fleste ikke har raad til koebe deres eget land.
Efter formandens oplaeg gik turen forbi en af porternes hjem. Her blev vi foert igennem gange og rum, som var moerke og umulige at staa oprejst i. Til sidst endte vi i et meget lille lokale med lavt til loftet. Her fik vi at vide at der boede en familie paa syv boede og at der ikke adgang til rent drikke vand og toilettet nedenunder blev delt med alle de andre familier i huset.
Det hele virkede meget uvirkeligt og forfaerdeligt for en volontoer, der fra et land hvor der er hoej mindsteloen og rettigheder til alle arbejdere. Men alligevel gjorde det det bare endnu mere klart hvorfor det er saa vigtigt at vi proever at goere en indsats ligesom man har gjort med Porters project.