Kommer I tilbage i morgen?

Bussen rumler afsted. Vejen hjem til Kathmandu er hullet, men forloesningens glaede overdoever selv de stoerste huller i vejen. Vi er alle opstemte, glade og lettet over dagens oplevelse. De to timer floej afsted, og her i bussen snakker vi dagens oplevelser igennem. Spontan evaluering. Hvilke lege fungerede, hvem snakkede med hvem, hvordag gik det i det hele taget? Vi er alle enige om at det gik godt, boernene virkede som om de hyggede sig og vi sidder tilbage med en foelelse af, at vi har gjort det lidt sjovere at vaere barn paa et boernehjem under DaSighn festivallen.
Opgaven loed simpel, vi skulle planlaegge to timers underholdning for boernene paa et boernehjem og derefter udfoere det. Men som det jo tit er, er en ting er teori, noget andet er praksis. For selvom vi planlagde, skrev ned, ja oven i koebet oevet legene igennem, var det alligevel en lidt betuttede og stille flok der begav sig af de bumlet veje mod boernehjemmet. Heldigvis er der ogsaa forskel paa hvordan man forstiller sig det vil gaa og hvordan det gik. Det var for fedt! Bare det at se boernene gaa i latterkramper over vores simple lege var det hele vaerd.
Derfor var det en opstemt og glad, men bestemt ogsaa traet flok der satte sig ind i bussen. Vi havde givet den alt, leget paa livet loes, og med spoergsmaalet "kommer I tilbage i morgen?" som sidste kommentar fra boernene, tror jeg ogsaa de havde haft det sjovt.
-Jeg havde i hvert fald
Emma Dybro Thomassen