Team no-dal bhat

Det er fredag eftermiddag, og vi gaar i samlet flok hen ad Kathmandus stoevede gader. Vi har et langt p1 program om unge og migration i baghovedet, samt Rikhas henvisninger til eftermiddagens opgave. Da vi ankommer til stedet, hvor det var forventet at der skulle vaere en lang koe af unge mennesker med deres migrationspapirer klar i haanden som vi kunne udspoerger om hvorfor de havde valgt at migrere til et andet land, blev vi meget skuffede. Alt hvad vi kunne se var et par forvirrede nepalesere, der enten loeb rundt, eller ikke forstod et ord engelsk. Med skuffede miner vendte vi naesen mod Thamel, hvor vi lidt slukoerede udspurgte nogle enkelte nepalesere, om deres migration fra landet til byen

Loerdag morgen, klokken meget tidligt, begav vi os ned til citycenteret for at moedes med vores trekking guide. Efter en times tid i en lokalbus begyndte vi den foerste dags lange gaa tur, delvist opad. Samlet har vi gaaet 45 km paa de sidste 3 dage, gennem landsbyer, jungel og andet bakkelandskab, og vi naaede op i en hoejde af 2800 m. Det var en fantastisk flot tur, som baade havde sine gode og kanp saa gode dele, for at sige det paent. Foerste dag blev Kirstine meget syg og maatte sendes hjem i taxe (heldigt at det var muligt), anden dag havde vi et stoerre kaos, hvor 2 blev vaek fra os andre, og faret vild, fordi vi bare gik i vores egen verden, hvilket var super dumt. Dernaest havde vi en stoerre drama scene i en lille landsby, da vi fandt sammen igen, som tiltrak samtlige af landsbyens beboere der enten kiggede forundret eller chorkeret paa os eller bare grinede, ligesom vores guide. Vaerelserne vi boede paa havde fine vinduer, men nogle uden ruder, hvilket resulteret i vaade senge og meget kolde naetter. Men ud over alle disse negative ting, og at nogle blev lidt traette undervejs, var det en rigtig fed tur, hvor vi fik set nogle flotte solopgange OG mount Everest med egne oejne. Selvom vi ventede en halv til en hel time hver gang vi skulle have mad, var humoeret alligevel for det meste hoejt og vi blev meget enige med os selv i at det var fordi napaleserne ikke kan lide os danskere, som mette siger "Danskere! det er en beskidt race". Det gennemfoerende, evige tema, som der blev lavet uttalige jokes med var dal bhat! Ligegyldigt hvad, var der ingen der skulle nyde noget af dal bhat, og det blev sammenlignet med selv de vaerste ting, saa derfor vil jeg, efter Mettes opfordringer, udnaevne os til team no-dal bhat.