Saturday, August 14, 2010

Dancing the night away!

13. august

Rundt og rundt og rundt. Jeg snurrer synkromt med danserne paa podiet. Sveden driver fra min pande og ud over mit nye indiske outfit. Lilla og hvidt med guldbesatte border og smaragdgroenne diamanter. mindst. Made in naa ja India...Ikke et antraak man kunne vise sig i i Koebenhavn i byen. Men i aften er vi alle nepalesere og vores facilitator Rekha har sagt, at man ikke kan dumme sig paa dansebaren i Kathmandu. Jeg vover alligevel forsoeget...
Men foerst er jeg beskueren, som lige tjekker et par dansetrin ud. To kvinder med flettet langt haar ned til anklerne i groenne og roede sarier vrikker ivrigt med hofterne og rasler med deres hoftebaelter. De viser bare rygge og kigger stjaalent ud paa deres mandlige publikum. Dasker efter dem, hvis de kommer for taet paa. Det goer de tit.
Jeg skifter kanal over til bandet, hvor en ny sanger ifoert traditionel hat netop har taget mikrofonen og fanget en kat, som han straks gaar igang med at torturere. Katten maa vaere syg. Dens skrig gaar lige i hjernen. Den ser doeden i oejnene. Men folk jubler og nikker anerkendende til sangeren. Kan slet ikke overskue, at katte har ni liv.

Sangen stopper og katten holder pause, men blot for at bandets instrumenter tager til i styrke, mens folk ude paa dansegulvet ruller rundt. Flyvende lemmer og dansende smil hopper i takt. Beruselse. Jeg maa derud.
Rundt og rundt. Man danser ikke med nogen. Man danser ikke. Man flyver. hjernen slaaet fra flyver jeg ind i ekstase. Store smil og nikken modtager mine nye trin. Im one of them. Benene vil ikke standse.

Langt fra Koebenhavns dansegulve. En og en. front mod front. en gruppe af veninder der danser i en taet ring og sender stjalne blikke til andre, de meget hellere ville danse med.

Det her er Kathmandu og alle er inviterede! Ja okay, paa naer lige de fattige, de kasteloese, de arbejdsloese, boern og gamle mennesker. Men saetningen loed da meget godt!

Men benene stopper. Katten doer. Maaske det VAR dens sidste liv? Vi bliver sat ned og opvartet med Calsberg, Tuberg og Screwdriver. Home. Hver gang glassets inhold synger et par centimeter, staar hun der. En ung kvinde-pige? med bar ryg, mave og hofter og haelder op igen. Vaagent holder hun et oeje med vores bord, mens hun med det andet proever at vifte de mandlige fluer vaek, der svaermer om hende som kaempe malariemyg. Den stoerste af dem har sat sig godt og grundigt fast og vil ikke fjerne snablen lige med det samme. Pigen er hjaelpeloes og proever at klaske ham vaek. Foerst da hendes storebror, Simon Juhl- Senior, lugter blod er der action. Fyren bliver revet op og hevet ud og smidt hjem. Pigen staar tilbage med mord i oejnene men prover at smile. Er det mon bagsiden af Kathmandu?

En lille orm af sved. falder fra nakken langs rygraden. laengere ned. Naar jeg at aense det? Nej. Jeg er i Kathmandu paa dansebar. Jeg har en fjernbetjening i min haand og kan selv vaelge, hviken kanal jeg vil se. Foeler mest for en kikset og sjov musikvideo og er ude paa gulvet sammen med de andre in no time...

No comments:

Post a Comment