Fieldwork

(9. august)










Efter endt undervisning, med snak om migration, bevæger vi os mod Thamel. I Thamel, som er den mest turistede del af Kathmandu, skal vi undersøge forholdene for de arbejdene. Turen der hen foregår på gåben. (Det er endnu ikke alle der føler sig trygge ved tanken om, at skulle bevæge sig rundt på to hjul i storbyens trafik.) Vi er ikke i tvivl om at være nået frem til Thamel. Overalt i bybilledet springer butikkerne i øjnene. Sportsbutikker med trekking udstyr, butikker med tørklæder og smukke stoffer, masker og små budhaer, te, krydderrier og gadesælgere.

Namaste. Overalt bliver der hilset, smilet og handlet. Vi er et godt stykke nede af gaden nu. Kom nu, gå nu bare ind og hiv fat i en nepaleser, tænker jeg om de andre. Men har egentligt ikke lyst til selv at være den første der tager initiativ. Vi kigger butikker, og få brugt lidt rupees.

Vi for samlet lidt mod til os og springer ud i nogle interwievs. Vi for snakker med et par nepalesere som er ret gode til engelsk. Og så et par stykker som ingen ting forstår. En fyr bliver ved med at prøve at sælge os bananer, imens vi bare prøver at få svart på et par spørgsmål.

Aften. Vi slanger os i den store brede sofa, med hjemme lavet Chey (te), imens vi ser Water. En film som har ligget på vores værelse siden fredag, men først nu bliver muligt at se pga. manglende strøm.

Water - En smuk og meget tankevækkende film, der omhanler en pige på 8 år der bliver enke i Indien. Indiske kvinders valg når manden dør: Lad dig brænde levende til ære for din mand. Eller Baber dig skaldet, klæd dig i hvidt og lev resten af livet i kloster. Udstødt af resten af samfundet. (Enkebrænding, sati, hænder stort set ikke mere.)