Do you have any difficulties in finding your way?

Vi staar midt paa en aaben plads. Luften er fyldt med roeg og roegelse fra de omkringliggende boder. Enkle kvinder paa hug serverer roedgloedene majs, mens en enlig hane i naerheden klaedt i mudder og moeg basker kraftigt med vingerne. Andre boder igen saelger toej i alle afskygninger. toerklader, pudebetraek, sarier og duge. Smaa tynde boern men med ubeskrivelige krafter cykler pladsen igennem med et ordentligt laes af taepper bag paa deres alt, alt for store herrecykler.

Maendene er staerkt overrepraesenteret i denne park taet paa Durbar square. Haand i haand, eller arm i arm gaar de to og to og snakker fortroligt med hinanden. Et par taet omslynget spadserer forbi og min foerste tanke er at de helt klart maa vaere homoseksuelle. Men saa flasher min hjerne tilbage til virkeligeheden. Jeg er ikke laengere i Danmark men i Nepal, hvor homoseksualitet er et stort tabu.De faa homoseksuelle, der toer at staa ved deres seksuelle overbevisning eller kommer til at udleve den, bliver straffet paa det haardeste. Og nej denne park er ikke et saakaldt fristed for gays og fyrene her er abenlyst ikke med i en gayparade.

Men hva' saa? Maend i Nepal er meget fortolige med hinanden og kan sagtens holde i haand uden at det overhovedet bliver opfattet som noget seksuelt.
Jeg kigger fortsat rundt og andre steder igen sidder maendene taet omslynget ind over hinanden i en rundkreds. Jeg moever mig lidt frem og faar endelig oje paa grunden til den hoejlydte snakken og de heftige glaedesudbrud. De spiller kryds og bolle...

Vi bevager os lidt videre rundt og stopper op for at faa et godt overblik, og maa sikkert have set ud som om vi ikke ved, hvad klokken er slaet, for pludselig er der en nepalesisk fyr, der giver os et bredt hvidt smil.

"Excuse me...Do you have any difficulties in finding your way?"

Vi smiler tilbage og skynder os at svare, at vi bare ser os lidt omkring. "Oh, You just looked like you had troubles finding your way , so that's why I came quickly to assist you". Den smilende fyr fortsaetter og sporger, hvor vi kommer fra. Vi kommer hurtigt i snak og fortaeller at vi er meget imponerede over at se saa mange mennesker paa et sted.

Han smiler tilbage og svarer undrende: " Oh, You think there are many? No, today I think there are not so many people...."

Han fortaeller ogsaa, at han gaar paa college inde i byen, men idag er det hans fridag. Han taler et rigtig godt engelsk.
Vi sporger ham tilsidst, hvor alle kvinderne er henne, og han slaer grinende ud med armene og siger at kvinderne er derhjemme for at lave mad og maendene kommer her, fordi det er dem som "koerer fabrikken".

Tiden gaer hurtigt naar man er paa sightseeing i Katmandu og vi skal skynde os hjem inden moerket begynder. Gennem dytten og roeg og damp, stinkende billos og hoejlydte saelgende er vi hurtigt afsted. Paa vejen hjem taenker jeg paa markedet og paa den venlige nepaleser..."Do you have any difficulties in finding your way" Og jeg bliver helt sikker paa, at det faar vi ikke her i Katmandu. Hvis man bare stopper op, vil der helt sikkert komme en og spoerge, om vi har brug for hjaelp.

Meen det goer det maaske en anelse lettere at faa hjaelp naar man som kvinde befinder sig blandt hundredevis af maend, hvis de da ikke lige gaar i armkrog:-)


Karen