En samtale om Nepal, med en Nepaleser...

Kunne du forestille dig at leve I et land, hvor det politiskestyre ikke fungere optimalt, hvor dine uddannelses- og arbejdsmuligheder er staerkt begraensede og hvor fattigdommen er saa udbredt at det er svaert at se en loesning paa det? Kunne du forestille dig at leve i et land, hvor den eneste mulighed for at bryde den onde cirkel er at flytte vaek, til et land hvor du hverken kender sproget eller kulturen?

Nej, jeg tror hverken du eller jeg, helt kan forstaa hvordan det maa vaere. Men det er saadan mange unge Nepalesere har det, naar de maa flytte fra deres hjemland til europa eller USA, for at faa en ordenlig uddannelse, eller blot finde et job.

Idag har jeg snakket med en nepalesisk mand om migration og hvorfor saa mange unge flytter vaek fra Nepal. Det hele bunder i en opgave vi var blevet stillet paa Platformen, hvor vi skulle stille os ned til udenrigsministeriet, og spoerge ind til hvorfor de mange hundrede mennesker stod i koe for at faa udstedt et pass eller visum.

Det var et stort virvar af mennesker, der forsoegte at udfylde blanketter, venner og familie der ventede, og vagter der proevede at opretholde orden paa det smalle fortorv.
Derfor kraevede det ogsaa en del mod at bryde ind i en ung kvindes liv, ved at spoerge hvorfor hun vil flytte, hvor hun skal hen, og om hvad hendes familie siger til det – det virkede som noget alt for personligt at diskutere paa aaben gade. Da jeg endelig havde taget mig sammen til at gaa hen til hende, viste det sig at hun ikke snakkede engelsk. Foerste skidt var altsaa at finde en der kunne snakke engelsk, og som ogsaa havde baade tid og lyst. Jeg proevede igen et par gange uden held, indtil en mand pludselig kiggede paa mig og spurgte ”hvorfor spoerger du?”

Jeg fik forklaret at det var ren og skaer nysgerrighed og at jeg forsoegte at forstaa hvad der fik folk til at migrere. Jeg var mere end heldig, for denne mand havde nemlig enormt meget lyst til at fortaelle mig om det, da han alligevel stod og ventede paa hans ven, - og kunne tilmed ganske udemaerket engelsk. Vi gik lidt vaek fra det vaerste mylder, og stod laenge paa et gadehjoerne og snakkede.

Han forklarede at den politiske situation i Nepal har gjort at mange er utilfredse med den generelle struktur, og den maade landet bliver ledet paa. Politisk uenighed har bl.a. andet gjort at de har vaeret igennem ca. 17 valg for at finde en ny premierminister, uden held. Ustabiliteten afspejler sig paa alle maade i nepalesernes liv, og befolkningen har svaert ved at tro paa det politiskesystem, der paagrund af dets meget unge alder endnu ikke har kunnet bevise det vaerd eller har kunnet overholde dets loefter.

Dette goer, sammen med den ekstreme fattigdom i Nepal, at mange unge nepalesere oensker at skabe deres fremtid i et andet land. Flere af dem vil dog vende tilbage til Nepal efter deres uddannelse, men det kan vaere svaert at finde arbejde i Nepal, hvor de rent faktisk kan bruge deres nye viden, fordi landet simpelthen ikke har arbejdspladser der er kvalifiserede nok.

Imens vi staar og snakker kommer hans ven slukoeret hen til os. Han skulle have udstedt et nyt pas, saa han kan komme til udlandet for at studere, men det er nemmere sagt end gjort. Det er tredje dag han proever at kommer igennem – igaar fik han af vide at han skulle komme i dag kl. 11, og nu har han efter en time i koen faaet afvide at han skal komme igen kl. 14. Jeg kan tydeligt maerke at han er frustreret. De to venner siger farvel, efter at de har forsikret mig om at jeg endelig maa kontakte dem hvis jeg vil vises rundt i Kathmandu eller en anden by i Nepal, og forlader mig imens de snakker lavmaeldt.