.. eller halbal i Nakskov Idraetscenter 1999?
Vores foerste tur med lokalbus og taxa var i hvert fald forvirrende; vi tog afsted for at udforske og blive klogere paa ’nepalesisk kultur’, men hvordan skal man lige reagere, naar man bliver udsat for den her
mens man sidder klemt sammen i den mest usikre, skrotvaerdige taxa paa vej gennem Kathmandus hektiske gader, hvor det ’at vise hensyn i trafikken’ er mere undtagelsen end reglen; chauffoeren kaemper med dyr, rickshaws, cyklister, motorcykler og lastbiler om retten til at komme foerst frem - og han kommer lige lovlig taet paa de andre i forsoeget herpaa. Vi er ude paa en laengere tur, men vores udsigt og bybilledet aendrer sig ikke markant – stoev, taetbebyggede og faldefaerdige huse, affald og hvad der generelt forbindes med fattigdom ses saa langt oejet raekker... alt imens pumper bassen non-stop til levn fra 90'ernes dance-pop, blandt andet til ovenstaaende sang, hvor omkvaedet er ’We Like To Party’ – situationen og omgivelserne taget i betragtning, var det bare helt forkert men alligevel ret tragikomisk.
Denne underlige oplevelse var sikkert kun den foerste af mange, da mit udmiddelbare indtryk af Nepal er, at det er et uforudsigeligt, kontrastfuldt land.
Jeg kunne bestemt have vaeret foruden genhoeret med Vengaboys, men det mindede mig om kiksede teenageaar og en opveakst i kedelige, jaevne provinsdanmark og bestyrkede derved min trang og lyst til eventyr – saa Nepals kultur(chok) kan bare komme an, jeg er klar!
No comments:
Post a Comment