"Forward, forward.. Hold on!"

Vi har fri og har besluttet at noget af vores weekend skal tilbringes paa det saakaldte Last Resort. Vi er derfor staaet tidligt op og koerer, i noget der minder om en udelighed, gennem Nepals snoede landskab. Cirka 3,5 time efter er vi endelig kommet frem og befinder os i smuk natur; bjerge klaedt i groent og floder saa langt oejet raekker taet paa Tibets graense.
Vi naar kun lige at opfatte at vi er ankommet, foer vi bliver kastet ud i riverrafting. Vores instruktoer raaber hele tiden kommandoer i stil med "Forward, forward.. Hold on!" paa en meget militaerleder-agtig maade. Disse kommandoer skal vi udfoere i det der mest af alt minder om en forvokset gummibaad, mens vi driver ned af en flod med vild stroem og store sten. Det handler helt klart om at vi skal arbejde sammen i gruppen ved bla. at have samme padle-rytme og hjaelpe hinanden. Kun paa den maade vil vi naa til maalet. Vi bliver i loebet af ingen tid drivvaade og griner hver gang boelger af iskoldt flodvand skylder i over os. Samtidig gaelder det om at holde fast i baaden og haabe paa at man i kampens hede ikke falder af.
Efter saadan en omgang er vi alle utrolig traette og der gaar ikke lang tid efter vi har faaet aftensmad, foer vi alle ligger i de lejede telte paa resortet og sover tungt.. Vi skal jo ogsaa vaere klar til den kommende dags strabadser.
Vi vaelger, som den sidste aktivitet foer vi skal hjem, at proeve faenomenet "canyoning", som i korte traek gaar ud paa at man, ifoert udstyr fra top til taa, klatrer ned af et 180 meter langt vandfald, delt over syv gange, hvor den laengste og sidste straekning er paa 45 meter. Paa samme tid faar man sig nogle ordentlige brusebade hver gang med naermer sig vandfladet. Heldigvis er vandet en smule varmere end det kolde flodvand vi havde med at goere da vi raftede dagen foer. I modsaetning til rafting er canyoning totalt individuelt og meget graenseoverskridende, isaer naar man taenker paa at man "kun" er holdt oppe i noget seletoej og en snor. Vi har heldigvis to meget professionelle instruktoerer med til at holde oeje med os.
I starten er jeg faktisk lidt utryg ved situationen og kan ikke helt laene mig de 90 grader ud fra klippevaeggen som er noedvendigt for at man ikke glider. Det er virkelig haardt. Efter at have klaret mig gennem de foerste tre straekninger, bliver jeg staedig og vil ikke give op. Nu vil jeg gennemfoere det! Vi kommer alle sikkert igennem denne store udfordring. Derefter er vi desvaerre noedt til at gaa op af bjerget i koldt, vaadt og tungt udstyr for at komme tilbage til resortet, hvilket bestemt ogsaa er haardt.
Mine laegge braender og kroppen er oem. Jeg vaelger at unde mig selv en hel times nepali-massage da vi kommer tilbage, foer vi igen skal hjem mod platformen langs de hullede og snoede bjergveje.