Blod, sved og taarer.

Sveden piblede fra panden. Det semi-lille koekken, oppe under taget, er som en sauna efter dagens solskinsvejr og ms volontoerernes(Anne, Line, Louise og jeg), Gokus, Bohnis og Sonams koks kroepsvarme. Ifoert et toerklaede, dekorerede af regbuens falmede farver, staar jeg og aelter dejen.

Vores nuvaerende "opgave" er, at laere kunsten om momos. Momos kan beskrives som en lille dejcirkel, der omgiver fyld efter eget valg. Det typiske fyld er: Ko, gris, kylling eller vegetarisk. Er man kreativ, kan man kalde momos for en lille deform piroq (uden overhoved at mene noget ondt med det).
Tilbage i kampen arbejder vi videre med hver vores opgave, der til sidst skal forenes og ende som et maaltid. Da dejen er aeltet faerdig, saetter vi os paa gulvet. Goku finder den nepalisiske morter frem, som er en stenplade og tilhoerende stenblok. Mens Anne og Louise proever krafter med den, aelter Line og jeg det forskellige fyld. Med hoejre haand selvfoelgelig. Ingen urene haender i maden.
Vi faar rullet dejen ud, og med smaa fine bevaegelser med fingrerne (som jeg tydeligvis ikke mestrer), bliver fyldet foldet sammen i dejskiverne.

Haenderne er traette efter dagens arbejde. Dagen i dag har ogsaa vaeret cleaning day.
Under solens eftermiddagshede gik vi ude i gaarden, krumboejet og fejende, og samlede blade ind. Efter en times effektiv rengoering inde og ude, startede momo class.

Efter 1,5 times cooking class smager vi frugten af vores arbejde. Langt om laenge saetter vi os til bordet,og spiser de momos vores haender selv har fremmanet.

Marcus.