Halefange og kartoffelstafet...

...dette var overskriften til vores laengeventede besoeg paa et af Kathmandus boenehjem denne tirsdag. Boenehjemmet er et af af organisationen Sadji's mange projekter (som ogsaa stod for det drop-in center for prostituerede kvinder, vi besoegte i sidste uge). Formiddagen gik med en autentisk beretning fra vores camp manager Kadji, som selv er boernhjems-barn, hvilket var super spaendende! Umesh stod for resten af dagen, hvor vi foerst fik undervisning om boernhjemsboern og gadeboern og om grundende til at de ender hvor de goer. Med al denne viden i bagagen tog vi, ifoert vores nyindkoebte Salvar Kemiz (nepalesiske toej) paa tur og retningen var mod udkanten af Kathmandu til det foeromtalte boernehjem!
Efter en del tids venten paa boernehjemmets kontor paa manageren uden positivt resultat, fulgte to drenge os til boernehjemmet hvor de selv boede ca. 10 min derfra. Umesh benyttede lejligheden til at fortaelle os lidt om den nepalesiske kultur ift. aftaler (hvilke de ikke er synderligt gode til at overholde) og han var selv meget forarget over at manageren aldrig dukkede op, eftersom han have haft en lang telefonsamtale med hende dagen forinden om vores besoeg - hvilket jo egentlig ogsaa var ret daarlig stil!
MEN...vigtigst af alt, var at vi fik moedt og leget med alle boernene paa boernehjemmet. De var delt i to seperate huse, et til de 50 drenge og et til de 50 piger - hernede mixer man jo meget noedigt! Vi startede hos drengene og efter en rundvisning her, samlede vi alle, baade piger og drenge, i pigernes gaard, hvor vi begyndte vores intro. I introen fortalte jeg lidt om os, vores ophold her, vores baggrund og grunden til vores besoeg paa boernehjemmet. Umesh fungerede egentlig som tolk, menda boernene paa stedet udelukkende maa tale engelsk i skolen, forstod de stort set alt hvad jeg fortalte - meget imponerende. Boernene paa stedet er mellem 6-154 aar og gaar i skole imens de bor paa boernehjemmet. Efter introen begyndte vi vores forberedte lege, som var Halefange og Kartoffelstafet. Efter et par startvanskeligheder ift. at faa boernene til at goere som vi sagde, fik vi alle med paa legene og baade de og vi morede os rigtig meget over situationen. Dejligt var det virkeligt at se alle de smaa smil der fyldte gaarden denne eftermiddag naar man kender de flestes baggrund! Efter vores lege skulle de vise os hvordan de plejer at fordrive tiden i gaardhaven. Nogle af de store drenge ville have os til at lege "Planet-leg", som faktisk er oel-stafet, bare med mange flere runder - og uden oel dog! Anne, Marcus og jeg sprang ud i det til alle boernenes store begejstring. Aldrig har de nok set tre dumme danskere vaelte rundt paa en grusplads ifoert nepalesisk toej - vi grinte alle and that was the point!!!
Vi havde brugt lidt af eftermiddagen inden besoeget til at kobe et par gaver til boernene og disse overrakte vi til dem under vores outtro som blev fuldfoert af Anne. Drengene fik et ckiketspil mens pigerne fik to shippetorve.
Total vellykket eftermiddag i vores rette element: hos dem vi er her for at hjaelpe - FED FED oplevelse!

Vi kunne naesten ikke faa armene ned oven paa den skoenne oplevelse med boernene og det blev kun bedre da vi samme aften, betalte 20 kr for et fantastisk maaltid paa en charmerende tibetansk restaurante som Rikke havde taget os med paa!

Velbekommen, Dhanyabaad og tak for en fed dag!

Louise