Velkommen til Kathmandu!

Global Platform Nepals maj-hold er idag ankommet til et meget spændende Kathmandu, og jeg, Rekha, tænkte det var tid til et par ord fra facilitatorhold.

Onsdag den 5. maj

Strejken kører på sin 4. dag. Den 1. maj stod landet stille, mens maoisterne var på barrikaderne. Alene i Kathmandu marcherede 150.000 rødklædte, sloganråbende og flagbevæbnede rekrutter ind fra alle hovedvejene. Sjældent har jeg set et noget så velorganiseret og helt og aldeles fredeligt.
1. maj efterfulgtes af (ja, 2. maj) en landsdækkende generalstrejke, som nu har sat dagligdagen i stå landet over. ’Daily life crippled’ - som de lokale nyhedsmedier skriver; et meget rammende ordvalg, som jeg ikke lige kan finde en fyldestgørende pendant til på dansk. De tilrejsende maoistiske cadres bor nu i meget interimistiske barakker, baghaver og i nogle af de skoler, de har ryddet rundt omkring i befolkningstætte Kathmandu.

Alle offentlige institutioner og kontorer, butikker, skoler og veje er lukkede. Ingen transport, hverken offentlig eller privat, er tilladt, kun udrykningskøretøjer, turistbusser og diplomatbiler og pressefolk er undtaget. Gode relationer til det internationale samfund og turisternes sikkerhed er højt på dagsordenen, uanset politiske sympatier. Nogle ting, er der enighed om…

Uden transport kommer ingen forsyninger ind i Kathmandu. Langsomt reduceres vores fødevare-lager her på platformen. Priserne på grønt og frugt er fordoblet bare i løbet af den seneste uge, så selvom vores kok, Goku, er en sand tryllekunstner i et køkken, ser vores måltider umiskendeligt ensidige ud. Ris, pasta, linser og mel rækker langt og længe, men spørgsmålet er, hvor meget længere Kathmandus befolkning kan holde.

Og hvor længe holder de unge maoistiske rekrutter ud? Mange af dem troede, deres tilstedeværelse blot var påkrævet for 1. maj-agitationen, og de er begyndt at vende tilbage til deres landsbyer. Hvem skal ellers fodre deres husdyr? Det har regnet næsten hver aften. Mange bliver syge under de ringe indkvarteringsforhold, og senest har mindst 300 fået diarré på grund af forurenet drikkevand.

Den maoistiske top kræver premierministerens afgang, før den vil afblæse strejken. Premierministeren vil ikke lade demokratiet bukke under for pres og vil ikke uden videre trække sig tilbage. Hvem giver sig først? Begge parter venter på, at den anden begår den første fejl, kaster den første sten… Der er stilhed før stormen.

Rikke (facilitator) nåede ud af Kathmandu sidste fredag for sin planlagte tur. Efter i lørdags, ville det have været umuligt at komme ud af byen. Det er også umuligt at komme ind. Min 1. maj-joke om, at hun jo havde trekkingudstyret med og bare kunne vandre tilbage fra bjergene, hvis det blev nødvendigt, blev en realistisk overvejelse over satelittelefonen i dag. Ingen, INGEN, ved, hvor længe strejken vil vare.

Det nye volontørholds ankomst i dag 5. maj har vi nu ikke været i tvivl om. Vi og vores aktiviteter er ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt helt og aldeles køreklar, og det bliver et spændende program! Dog har afhentning fra lufthavnen givet anledning til hovedbrud. Hvordan skulle vi klare den? Vi kom frem til at ville bruge én af de tidligere MS-biler, der har på blå plader, for sådanne er jo tilladte. Imidlertid var situationen og kontrollen med køretøjer blevet skærpet, så vores chauffør i sidste øjeblik sprang fra. Ke garne? What to do?

Fluks springer Camp Officer Kaji på cyklen, iler til lufthavnen, får vores netop ankomne volontører sat på en af de faste tourist shuttle buses, ringer til Sumi og jeg, som henter volontørerne, hvor turistbussen stopper, heldigvis ikke mange minutters gang fra platformen.

Velkommen til Kathmandu!