Discovering the Kapilvastu district...

Efter at have overvaeret morgentrafikken i Kathmandu - som allerede kl. 07.00. om morgenen er overvaeldende - kom vi efter 1 1/2 times koersel ud af byen. Kursen var mod Kapilvastu district, ca. 500 km sydvest fra Kathmandu.

Langs de snoede bjergveje moedte vi hundrevis af lastbiler, den ene mere opfindsomt dekoreret end den anden...De skulle sikkert ind til byen med forsyninger efter den ugelange "bandh" (national strejke), hvor ingen har kunnet modtage forsyninger af nogen art. Derudover passerede vi adskillige skoleboern, der alle - klaedt i fine skoleuniformer - fulgtes ad i smaa grupper til skole. De smaa piger var pyntet med fine roede sloejfer i haaret.

Ud af byen forvandlede vores omgivelser sig til det mest fortryllede landsskab, hvilket indboed til mere end een enkelt billedeserie. Fra de snoede bjergveje forvandlede vores omgivelser sig til enorme skove, og knap saa mange haarnaalesving, hvilke vores soede chauffoer, Naresh, havde klaret til U.G. Vi befandt os nu i "terai"-omraadet, lavlandet i Nepal.

Henad frokosttid blev det tid til et lille rest, til vores overraskelse nu over 40 graders varme...pyha. Pludselig var vi enormt glade for "vores" dejlige bus, som udover at have enorm god plads ogsaa havde aircondition :-)

Da vi hen paa eftermiddagen langsomt trillede ind i byen i Kapilvasto distriktet kunne vi hurtigt konkludere, at omraadet var MEGET mere fattigt og primitivt end hvad vi kom fra... - taenk at det kan lade sig goere!!!? Udover dette primitive element, blev turen krydret med 43 graders varme - ogsaa selv efter solen var gaaet ned!!! pyha...

Igennem byen blev vi moedt at nogle meget nysgerrige og interesserede blikke fra de lokale, hvilke tydeligt viste, at der meget sjaeldent kommer "turister" ud i den del af landet (nu betragter vi jo ikke os volontoerer som turister...ha ha).

Da vi efter indkvartering i RICE guesthouse indtog byen til fods, blev vi fortsat fulgt af de nysgerrige blikke fra baade boern, unge og voksne, der alle ville have et glimt af "de hvide", der nu var kommet til byen. Ofte var der boern, der loeb efter os, mange vinkede og nogle raabte: "Hello, how are you? and where do you come from?". Disse blev ofte efterfulgt af et fnis eller et smil fra de lokale.

Tilbage til vores midlertidige hjem, RICE guesthouse, blev aftenens middag serveret og nydt paa tagterassen. En aften i Nepal, hvor vi ikke behoevede at salte eller supplere maden med chili.
Langsomt lod vi dagens oplevelser og indtryk summe ind, mens vi taenkte paa morgendagen og paa hvilke finurligheder og erfaringer, den ville bringe.

// Line