Oest, vest - hjemme bedst

Det var det vi havde ventet paa. Efter dage med sol, myg og masser af aktivitet, var tiden kommet. Vores traengsler var kommet til en ende.

Vi skulle hjem.


Efter en spaendende, men haard uge, kunne vi saette os ind bag i vores minibus og vende naesen hjem fra vores midlertidige hjem. Oegler, myg, varme og masser af fluer havde vaeret grund for manglende nattesoevn og irretation. Varmen havde isaer vaeret svaer at haandtere. Specielt fordi benzingeneratoren paa vores guesthouse larmedede til langt ud paa natten, for at holde loft-ventilatoren i gang.

Vi satte os ind i bilen og taendte for aircon, da varmen allerede var tiltagende kl halv 8. Inden vi drejede bilen hjemad, gik turen til Lumbini - Buddha's foedested. Men inden vi tog fra Kapilvastu, skulle vi hente Bal Krishna(ret mig hvis jeg staver det forkert), vores fremragende tolk, som skulle til Kathmandu, og besoege sin bror.
Da vi naaede frem klokken 9, var jeg allerede daekket af sved. Vi steg ud af bussen og oriensterede os. Foran laa indgangen til haven, som Buddha efter sigende skulle vaeret blevet foedt i. Prisen er 500 Rs. for udenlandske turister, og selvom vi havde vores volontoer kort var der ingen vej udenom.
Bal Khrishna agerede guide paa vores rundtur i haven. Vi gaar ned af en forholdsvis lang vej, med velholdte buske paa begge sider, og igennem et turist marked, foer vi naar til den egentlige indgang. Haven vi kommer ind i er velholdt. Rundt omkring er resterne af ruiner fra en svunden tid og blomsterbede, som bliver passet og plejet under den braendende sol. I midten ligger en nyere bygning, som er opbevaringssted for den hellige sten Buddha blev foedt paa.

Nepaleserne har desvaerre ikke midlerne til, at saette en udgravning igang, og da de udenlandske arkaeologer havde naesen i jorden, tog de fundene med tilbage til deres hjemstavn.

Haven er indrettet med en lille sti rundt om ruinerne og den hvide bygning. Udenom stien er graesplaener og traer med baenke omkring sig. Et hvilested under traerernes skyggefulde kroner, vaek fra den stikkende sol.
Bal Krishna fortalte os historien om Buddha's foedsel, mens vi sad paa foernaevnte baenke:
Buddha's mor var paa vej til paladset da hun fik veer, og maate foede paa stenen, som nu er hellig(historien i grove traek).

Efter turen rundt i haven, var det paa tide at begive sig ud paa den ca. 10 timers lange hjemrejse. Bumpende og hoppende sad jeg bagerst i bilen og hoerte musik, mens Louise og Anne sov pga. koeresygepiller, og de andre sad oppe foran, hvor man ikke hoppede helt saa hoejt.
Turen forloeb uden problemer, da vi havde vores altid smilende chauffoer Naresh bag rattet. Han snoede vores minibus ind og ud mellem tungtlaessede lastbiler - baade i det flade terraen og paa de kringlede bjergveje.

Enden er kommet. De 10 timers koersel ligger bag os, da vi ruller ind af sidevejen til vores addresse. Vi standser i platformens gaard, hvor vi laesser af og siger paent farvel til Naresh med en lille konkylie og en halvskaede, koebt i Lumbini.

Jeg har nu pakket ud, og ligger i min seng og laeser - traet ovenpaa dagens bumpende koeretur - men jeg kan nu ikke lade vaere med, at savne kabilvatsu. Ingen gekoer, myg og varmen(som man nu lige havde vaennet sig til).
Selvom det har vaeret et haardt program, har det ogsaa vaeret et spaendende og utroligt laererigt at se ms' projekter med egne oejne.

Marcus