Landrettigheder i 45 graders varme!

Forestil jer at vaagne op badet i sved. hele din krop dunker fordi du har det saa varmt! Sengetoejet er fugtugt og der er ikke en vind der roerer sig - overhovedet! saadan vaagnede vi op i Kapilvastu denne onsdag morgen. Vi brugte ellers en del tid og energi paa at ventilatorerne i loftet paa vaerelset til at fungere igaar, men kl. ca. 05:00 imorges stoppede de! Vi spurtede alle desperate ud i et iskoldt bad da uret ringede kl. 07:00 - Arhh...nogenlunde kropstemperatur igen! Guesthouset vi bor paa er primitivt og vi faar virkelig set det virkelige Nepal her i Kapilvastu. Morgenmaden i dag bestod af omelet og sharparti - jeg skal godt nok vaenne mig til varm morgenmad! Men godt smagte det da og vi er egentlig blevet ret overrasket over, at et saa primitivt guesthouse serverer saa god mad, eller fin mad (vi savner Gukos fantastisk mad).

Lige nu sidder vi under en skoen ventilator paa et kontor inde midt i byen. Kontoret tilhoerer MS's lokale partnerorganisation, KIDC, som bla. staar for et landrettighedsprojekt her i en landsby lidt uden for byen hvor vi befinder os. Vi skal nu foerst hoere lidt om projektet og derefter ude i felten og SE hvad det egentlig er der bliver bedrevet. Mange boender i dag i Nepal ejer ikke deres egen jord, men arbejder og bor blot paa den, som er ejet af saakaldte "landlords". Dette betyder for boenderne, at de ikke er sikret hverken oekonomisk eller ift. at beholde deres beskedne hjem, da ejerene til hver en tid kan smide dem paa gaden! Probelemet er ogsaa at mange boender ifbm at de ikke jer jord, ikke har faaet et citizinship certificate og dermed er afskaaret fra mange ting, saasom uddannaelse og at optage laan i banken. KIDC hjaelper disse boender med foerst og fremmest at oplyse dem om deres rettigheder og empower dem til at kaempe for disse - give dem en stemme! Derudover proever de ogsaa at presse staten ift. at faa udarbejdet disse certifikater, saa boenderne kan se en lysere, og mere stabil fremtid i moede! Boenderne lever en meget ulidelig tilvaerelse hvor de ikke aner om de er koebt eller solgt og hvor de ofte har meget svaert ved at forsoerge deres familie! Boenderne i den landsby vi besoegte i dag, pointerede at det vigtigste for dem er, at kunne sige "det her er mit, min hjem, min jord og jeg kan goere hvad jeg vil med den". KIDC har ved hjaelp fra boenderne selv og frivillige kraefter faaet optalt jorden i landsbyen, saa certifikaterne forhaabentlig snart kan blive tildelt boenderne. Anne og jeg besoegte en familie i landsbyen, som fortalte os om deres ulidelige situation og om hvor svaert det var for dem at broedfoede deres familie grundet den ekstreme fattigdom. Vi kunne se det i deres oejne - de var desperate for at se en lysere tid i moede! Denne oplevelse var enormt taenkevaekkende og spaendende - det saetter tingene i perspektiv at nogle mennesker lever paa denne maade!

Frokosten efter landsbybesoeget blev indtaget hos en ansat i KIDC i hendes private hjem, og paa aegte nepalesisk mener spise vi Dal Bath paa gulvet - med fingrene! Man ser ikke just charmerende ud med hele kloer fem i hovedet, men det goer de jo heller ikke! Eftermiddagens undervsining omhandlede fattigdom og foregik paa KIDC's kontor! Fedt at laere om disse temaer, men vi sidder midt i det!

Aftenen tilbragte vi hos Predipter, som oprindelig er fra Indien, men som er udstationeret i nepal som udviklingsmedarbejder for KIDC. Her blev vi budt paa hjemmehygge med nepalesiske snacks (ris, kylling, fried onion) og ikke mindst 7 % nepalesisk oel - en aegte kulturel oplevelse!

Oplevelserne i dag har vist os hvilket fantastisk og engageret arbejde MS goer herude - hatten af for de mennesker der bedriver disse sociale forandringer -det ahr vi i dag set med voeres egne oejne at der haardt brugt for! Vi er stolte over at vaere en del af dette team - af dette meningsskabende arbejde!