Ligbraending, Bandha og det nepalesiske sprog!

Efter den daglige morgensamling og blogresitering er det nu paa tide at bevaege sig ud i det kaos af mennesker, hunde og skraeld der ogsaa er kendt som det bandha-ramte Kathmandu! Selvom alle de nye ting kan gore en forpustet bare ved det forste blik, er det nu meget behageligt at gaa i en saa fascinerende storby uden biler - lig med naesten ingen forurening! uhm.. en ren luft, som jeg tror vi skal nyde saa laenge den varer.

Vi har sneget os ud fra vores oase, ud i folkemaengden for at komme til et sted - et meget helligt sted - Pashupatinaath. Et sted for det hinduistiske folk og nysgerrige sjaele - og ja - indda dode hinduister, da dette er stedet hvor de bliver braendt af! For hinduisterne er dette en meget hellig sermoni, der varer omkring 13-14 dage efter afbranding. Det var meget graenseoverskridende for os "turister", som er et privat begravelses-folkefaerd, og som sjaeldent ser en dod person i det hele taget - og saa skal liget ovenikobet braendes i al offentlighed.

Ligene bliver brandt ved en flod, som efterhaanden bare er en bunke vaad skrald. Sudha vores nepalesiske og lattermilde laerer kigger bedrovet paa floden og kan naermest ikke forstaa, hvordan en flod hun badede i som lille, nu er blevet saa ligegyldig. Denne flod er naermest i sig selv en attraktion, en sorgelig en, da det viser hvad "vores" vestlige skraeld har gjort ved ostens ellers hellige steder.

Hvis man kigger op fra floden ser man noget, hvor fremmede har absolut ingen tilgang, forstaaeligt nok, nemlig Shivas tempel, et sted hinduer finder fred til deres indre gud. Aberne er ligeglade med hvor de gaar.

Til og fra dette sted, stodte vi ind i maoisterne og deres fortsatte bandh. I deres rode klaeder marcherer de op og ned ad gader for at holde oje med at folk ikke laver en dyt. Det er fredeligt, men hvad er der i vente?

Efter hjemkomsten til oasen fik vi dejlig nepalesisk mad med tilhorende frugt plus en pause for vi gik igang med vores forste nepali time - kunsten at snakke nepalesisk. "Mero naam Anne ho, mero desh Danmark ho - Umeshji dhanyabaad!"

Aaja ko laagi dhanyabad - Tak for i dag!

Anne