Fattigdom og foedselsdag

Onsdag d. 7. april stod paa to diamentralt modsatte ting:
Fattigdom, og Rasmus' 21 aars foedselsdag.

Rasmus er den begavede fyr midt i billedet

Rasmus blev fejret med haard haand lige fra morgenstunden, hvor vi serverede nogle skumle 'chocolate pies' for ham, der muligvis har vaeret skumplast el.lign. i en tidligere inkarnation. Very autentic and original nepalese, indeed. Som den velopdragne unge mand han nu er blevet, spiste staklen faktisk op. Det betoed selvfoelgelig ikke, at hans kulinariske kvababbelser var overstaet. Om aftenen drog vi ud for at spise paa en tibetansk restaurant, og foerst her gik det for alvor galt. Paa mystisk vis blev Rasmus' bestilling til en omgang *meget* autentisk tibetansk rejsemad, der bestod af graeskarsuppe og... goer-det-selv dej. Yes yes, ind paa bordet kom simpelthen en kande the, noget smoer, en skaal mel plus en tom skaal. Jeg toer godt allerede nu sige, at dette maa blive et af de absolut sjoveste kulturmoeder, vi kommer til at opleve herovre, ikke mindst pga. foedselsdagsbarnets ansigtsudtryk. Heldigvis var indehaveren af restauranten venlig nok til at vise os meningen i galskaben. For de nysgerrige:

- Man blander the, mel og smoer i den tomme skaal, saaledes at blandingen ikke bliver for melet, men heller ikke for tynd (saa kategoriseres det som babymad i tibetanske oejne, fik vi at vide).
- Man spiser nu skiftevis en skefuld dej og en skefuld suppe.
- Nam.

Personalet her paa platformen har til gengaeld vaeret endnu soedere end de plejer, hvilket siger ikke saa lidt: det er bestemt ikke hverdagskost at faa frikadeller herovre.

En lille og frygtsom dreng soeger tilflugt hos CPCS

Fagligt set har vores fokus vaeret fattigdom, eksemplificeret ved Kathmandus gadeboern. Vi har besoegt Child Protection Centres and Services, en lokal organisation, der arbejder med at give nepalesiske gadeboern en fremtid, enten ved at genforene dem med deres foraeldre, eller ogsaa ved at organisere undervisning i faerdigheder, der kan give dem et arbejde. Selv om faciliteterne efter danske standarder var ret spartanske, virkede projektet rigtig godt. Ikke mindst havde de en bemaerkelsesvaerdig indstilling til deres arbejde, og var meget bevidste om at de arbejdede med boern der var tidligt modnede. Langt fra en 'vi alene vide' attitude, virkede de til at vaere gode til at moede dem, hvor de var, og tage udgangspunkt i deres situation. Det betoed f.eks. at gadeboern, der ikke var indlogeret hos dem, men havde valgt at leve paa gaden endnu, kunne deponere penge der, saa de ikke var saa udsatte for at blive fraroevet dem om natten.
Boernene selv var nysgerrige og, tja, foerst og fremmest boern. Og heldigvis for det.

(hvis du som laeser undrer dig over, hvordan man kan kombinere foedselsdagsfest og fattigdom paa en og samme dag, saa undrer du dig ikke alene. Men det viser sig, at det kan man nok bare blive noedt til. Det er lidt skitzofrent, men det er resten af verden ogsaa. Naar det er sagt, haaber jeg ikke at vi decideret vaenner os til det)

- Christian A. T.