WorkShop og bordel-besoeg!

Saa blev det fredag d. 16. april og programmet stod paa workshops. Vi paabegyndte arbejdet med disse workshops igaar, der er tiltaenkt nogle nepalesiske Aktivista-deltagere (NGOer der samarbejder med MS). Vi blev inddelt i 2 grupper, udfra hvilke vi skulle stable disse workshops paa benene efter alle kunstens regler. Der blev arbejdet godt med disse igaar, hvor huskeraad som Framing, Tid, Upartisk, Lytte og Inkludering blev gennemgaaet, samt ASK-modellen der skal hjaelpe til at finde ud af, hvilket formaal vi har med workshoppen. Skal det vaere Atitude, Skills eller Knowledge som vi oensker vores deltagere skal gaa hjem med, eller maaske noget helt tredje?

Efter dette grundlaeggende arbejde, kom saa tidspunktet hvor de beroemte workshops skulle foeres ud i livet. I mellemtiden var der saa sket denne mindre aendring, at de unge Aktivista-folk var i felten, eftersom deres leder havde glemt at underrette dem om vores aftale. Hvad kan man sige, saadan er Nepal! Vores facilitator, Rikke var dog rask paa telefonen og fik istedet nogle andre nepalesere fra Action Aid hovedkontoret til at komme, saa vi kunne proeve kraefter med afviklingen af workshops.

De overordnede emner hed kulturforstaaelse og lighed. Ikke just nemme emner at kaste sig ud i ved foerste forsoeg, men ambitionsniveauet var som altid hoejt. Der blev taget diverse redskaber i brug saasom, kreative energizer-lege, NGO rollespil og tegningsbeskrivelser af maend og kvinder. Det var dog den indlagte diskussion jeg tror var den der overraskede, og maaske slog benene en smule vaek under os. Vi fandt ihvert fald alle sammen ud af, at det kan vaere en kunst i sig selv at skabe en god diskussion, holde den koerende, og ikke mindst faa den rundet af paa en god maade. Vi overlevede dog ogsaa denne udfordring, og blev enige om, at det var meget godt at faa disse erfaringer med i bagagen. Nu ved vi da ihvert hvilke udfordringer vi kan moede, naar vi fremover skal afvikle workshops.

Fredag aften havde vi planlagt besoeg paa en danse restaurant, hvor vi glaedede os til et aegte kulturmoede. Det skal jeg love for at vi fik, dog ikke helt som regnet!
Vi traeder ind i et meget moerkt lokale med spotlight paa scenen, hvor det foerste vi bemaerker er stripperstangen... Okay, vi vender saa langsomt hovedet og ser disse sofaraekker med tilhoerende borde, opstillet som var det en biograf man traadte ind i. Hmm, foerste tanke - "hvad er det her for et sted??". Hvorfor, ved jeg ikke, men vi vaelger altsaa at saette os ned og bestille noget mad, alt imens de foerste dansere kommer paa scenen.
Lad mig proeve at beskrive denne danse seance som vi i de efterfoelgende timer er vidner til.
Let, men dog paaklaedte kvinder hopper rundt paa scenen i nogle hoeje og tilsyneladne ubrugelige stoettestylter af nogle stilletter at vaere. Alt imens nogle tilsvarende fyre i bedste Nik & Jay stil giver den fuld power, og paa alle maader overdoever disse toese-pige-boern, der mest af alt ligner nogle, der lige er vaagnet efter 14 dage i Sunny Beach.
Som vidner til dette komiske og samtidig dybt tragiske arrangement befinder vi os i en zone, hvor vi ikke rigtig ved, om vi skal grine eller graede, gaa eller blive. Vi vaelger dog at blive og faa oplevelsen med, men heller ikke meget laengere end, hvad det tager at faa konsumeret den bestilte mad. Det bliver i mellemtiden slaaet fast med 7 tommer soem, at dette er en 'danse restaurant' med vaesentlig mere paa menu-kortet end hvad der umiddelbart offentliggoeres.
Fy for kitkatten, hvor er det et trist og soergeligt syn! Vores nyerhvervede viden fra Platformen hjaelper dog paa forstaaelsen for, hvorfor disse unge mennesker ender i denne situation. Endnu et kulturmoede der kan tilfoejes denne dannelsesrejse som vi har bevaeget os ud paa.
Ikke alt er positivt, men alt er laererigt!

- Christina