I dag har vi forsøgt os ud i undervisning, og lad mig med det samme skrive, at vi alle var rigtig glade for resultatet. På Phutung Secondary School fik vi - fordelt på to grupper - lov til at prøve kræfter med at undervise hhv. en 5. og en 7. klasse, som vi havde besøgt dagen forinden, i engelsk. Så vi kom selvfølgelig ikke uforberedte, men som vi oplevede i forbindelse med vores workshops, er planer en ting, praksis nogle gange noget andet.
Et udsnit af morgensamlingen og -gymnastikken på Phutung Secondary SchoolUnder vores besøg den forrige dag havde undervisningen været meget lærestyret og -fokuseret, så vi var egentlig heller ikke helt sikre på elevernes niveau, men vi havde sat os for at de skulle mere på banen, skulle sige mere selv. Faktisk viste det sig, at de var så dygtige, at min gruppes forberedte aktiviteter blev opbrugt før tid, så vi blev nødt til at improvisere lidt til sidst (dvs. vi stjal skamløst fra den anden gruppe). Så nu går nogle nepalesiske skoleelever måske rundt og siger godmorgen, goddag og farvel til deres faste danske volontører. :-)
Efter endt undervisning tog vi tilbage på platformen, hvor vi skulle snakke om vores drivers of change-projekter igen. Denne gang skulle vi give hinanden respons på vores hidtidige fremskridt, eller det der lignede. Jeg tænkte ikke over det undervejs, men det at vi så let kan give og modtage kritik indbyrdes siger vel ikke så lidt om hvor tilvænnede til hinanden, vi efterhånden er blevet. Og så skal vi spredes for alle vinde allerede på tirsdag. Hmm.. Jeg tror vi alle sammen er blevet lidt mere parate til at virke som volontører efter i dag, men det bliver altså stadig ikke nogen fornøjelse at sige farvel.
- Christian A. T.
No comments:
Post a Comment