Vant til Kathmandu, knap saa vant til bistandsbold

Efter en uge i Kathmandu er vi saa smaat begyndt at vaenne os til trafikken og larmen. Efter de seneste dages udflugter ud i byen, var dagens indhold idag undervisning paa platformen.
Den forste del bestod af vores 4. og 5. nepali time som ogsaa var de afsluttende. At sige at vi kan tale sproget flydende ville nok vaere at tage munden for fuld, men vi har dog laert flere nytte udtryk som Sanchaai chaa (hvordan gaar det) og Mahango (for dyrt). Resten af dagen stod paa en fredelig og fysisk afslappende diskussion om udvikling, troede vi. Det skulle nemlig vise sig at Rikke havde forberedt en helt anden, og mere fysisk metode, at illustrere partnersamarbejde paa.
Bistandsbold minder meget om fodbold, men med den lille forskel at holdene er delt op som i-lande og u-lande. I-landene har mindre spillere men derudover spiller de bare normal fodbold. Hvis man derimod, ligsom mig, er saa heldig at blive udvalgt som u-landsspiller bliver man tapet sammen med en eller to andre fra ens hold. Det viste sig at bistandsbold var en rigtig effektiv maade, at finde ud af hvordan friheden og raaderummet for de to hold var forskellig.
Aftensmaden stog paa den nepalesiske specialitet Momo, hvor dem der havde lyst kunne faa lov til at blive indviet i udformingen af dette gode maaltid.
Efter en haard uge bliver torsdag aften nu brugt til at lade batterierne op inden weekendes strabadser tager fart.